Krisernes dynamik

Af Håkan Wiberg

Trykt som kapitel 1 i Erik A. Andersen og Håkan Wiberg (red.), Storm Over Balkan, C.A. Reitzels forlag, København 1994.

Ingen europæiske politikere i efterkrigstiden er blevet stillet over for sværere eksamensopgaver end de jugoslaviske. Den endelige katastrofe beroede på flere ting: kvaliteten på politikerne var dalende, samtidigt med at flere forværrende faktorer voksede og flere af de dæmpende faktorer blev svækket. Resultatet blev en spiral, blandt andet accelereret af aktørerne selv: igennem flere år er det ofte lykkedes de fleste politiske aktører i det fhv. Jugoslavien – set i henhold til fredens bevarelse – at gøre de værst tænkelige ting på det værst tænkelige tidspunkt, og det samme kom hurtigt til at gælde de eksterne aktører, der kom i kontakt med konflikterne.

Konflikterne fra folkeperspektiv

Der er to hovedmåder at betragte konflikterne i det fhv. Jugoslavien på: som konflikter mellem (og inden for) folk, og som konflikter mellem (og inden for) politiske enheder: republikker, stater, m.v. For at forstå konflikterne må man bruge begge måder og især se på vekselvirkningerne mellem de to ting.

Lad os derfor begynde med en drastisk forenklet katalog over de forskellige folk, der var. [Read more…]

Den lange historie og den dystre prognose for Jugoslavien

Af Håkan Wiberg

Trykt som kapitel 1 i Erik A. Andersen og Håkan Wiberg (red.), Storm Over Balkan, C.A. Reitzels forlag, København 1994.

De fleste skillelinier i Europa igennem historien har gennemskåret det fhv. Jugoslavien: det gjaldt grænsen for den græske kultursfære og senere skellet mellem det Østromerske og det Vestromerske Rige, grænsen for de slaviske stammers fremtrængen i sydlig retning og også grænsen for Karl den Stores imperium. Grænsen mellem de katolske og ortodokse kirker har gået her, siden de definitivt blev skilt fra hinanden i 1054. Grænsen mellem de tyrkiske og habsburgske imperier blev i århundreder flyttet frem og tilbage her, indtil Serbien genopstod. Også grænsen imellem den rige og den fattige del af Europa har gået her i tusind år. De fleste af disse grænser har sat sig dybe og tragiske spor, der udgør en vigtig baggrund for forståelsen af dagens grusomme situation. [Read more…]